Hos CONSJUS bestræber vi os på at minimere vores aftryk på miljøet. Bæredygtighed indenfor tekstilbranchen handler ikke kun om hvilke fibre der er brugt til fremstilling af tøjet, men i stedet hele produktets livscyklus. Vi tænker på hvilken påvirkning vore produkter har fra det designes til det produceres, transporteres, bruges og vaskes af dig som forbruger, og til du skiller dig af med produktet og det genbruges af andre eller indgår i produktionen af et nyt materiale. 

Vi designer tøj der kan bruges i flere sæsoner og i kvaliteter der holder. Vi bruger de bedste kvaliteter lavet af certificerede bæredygtige fibre, såsom GOTS certificeret økologisk bomuld og TENCEL™fra Lenzing Group. Vi har fokus på kun at bruge de metervarer der giver et kvalitetsprodukt, så vi ved det kan holde sig pænt vask efter vask.   

Vi er nysgerrige og lader os ikke nøje. Teknologien giver konstant nye muligheder for andre fibre og nye produktionsmetoder, og vi mener at det er vores ansvar hele tiden at sætte barren højere for hvad vi mener, er ansvarlig og mere bæredygtig produktion. 

Al produktion foregår i EU, på fabrikker hvor vi ved at der er styr på de sociale forhold. Det er vigtigt for os at de syersker der producerer vores tøj, arbejder under gode forhold til en ordentlig løn.  

Ligeledes er det vigtigt for os at der ikke bruges farlig kemi i hverken vores tøj eller pakkematerialer. Alle arbejdere skal føle sig sikre i at de kan gå på job uden at skulle være nervøse for at blive udsat for farlig kemi, ligesom at du som slutforbruger skal føle dig sikker på at modtage en vare uden farlig kemi.

Vi har valgt at bruge sukkerrørspapir som råvare til vore hangtags. Sukkerrørsfibre er et naturprodukt og produktionen kræver ikke nogen yderligere dyrkningsområder. Fibrene, kaldet bagasse, er et affaldsprodukt fra sukkerproduktionen og med mere end 100 sukkerproducerende lande i verden, så er der rig mulighed for at bruge dette materiale til fremstilling af pap og papir i stedet for at fælde verdens dyrebare træer til formålet. 

Vore labels er fremstillet at genbrugspolyester.Modsat almindelig polyester, der er en syntetisk fiber fremstillet af fossile brændstoffer såsom olie, så er genbrugspolyester fremstillet af brugte plastikflasker. Derved tager man et produkt der allerede har udtjent dets levetid og laver den om til et nyt produkt. Selve processen i at fremstille polyester fra PET flasker er meget mindre ressourcekrævende end at fremstille ny polyester, og derudover fjerner man et produkt, der ellers ville være endt på lossepladsen. 

De knapper som vi bruger, er fremstillet af det naturlige materiale corozo. Corozo stammer fra en nød fra en palme, og grundet materialet får knapperne et unikt look – nærmest som et fingerprint – hvilket også gør at to knapper aldrig er helt ens. 

Vore T-shirts findes i to skønne kvaliteter. Den ene er lavet i den blødeste GOTS certificerede økologiske bomuld og den anden i det lækre materiale TENCEL™, der er en lyocell fiber fra det østrigske firma Lenzing Group. 

Økologisk bomuld er et fantastisk materiale, det er blødt og behageligt at have på og holder en god pasform. 

Modsat konventionel dyrkning af bomuld, der med god grund er udskældt pga. dens indflydelse på mennesker og miljø, så dyrkes økologisk bomuld ved hjælp af metoder der har en positiv indflydelse på miljøet. I økologiske produktionssystemer fornyes og bevares jordens frugtbarhed ved bl.a. at skifte mellem afgrøder på markerne, og der bruges ingen syntetiske, skadelige pesticider og kunstgødning eller genmodificerede frø. Al den bomuld vi bruger hos CONSJUS er GOTS certificeret. 

TENCEL™ kendetegnes ved at fiberen giver en blød, glat og absorberende metervare, som er fuldstændig fantastisk at have på kroppen. Det er et naturmateriale lavet af bark fra hurtigt voksende træer, som fx eukalyptustræer, der kræver meget lidt vand. 

Selve fiberproduktionen fra Lenzing er bæredygtig, da den foregår i et lukket kredsløb, hvor vand og kemikalier genanvendes med næsten 100%. Og så er produktet bionedbrydeligt.

Vi sikrer at tøjet ikke pakkes enkeltvis i poser, og at de papkasser de sendes i fra fabrikkerne passer præcis til indholdet. Ligeledes bestræber vi os på at alle forsendelser til vore kunder er uden for meget luft, således pakkerne fylder så lidt som muligt. 

Alle kasser er lavet i genbrugspap og vi henstiller til at man som forbruger enten selv genanvender emballagen eller at man afleverer den til genbrug, således at den ryger tilbage i kredsløbet.  

Det er vigtigt at pointere at der ikke er nogen produktion, der er 100% bæredygtig. Men det er vigtigt at vi hele tiden tager et aktivt valg overfor de udfordringer som tekstilbranchen står overfor og rokker ved tanken om at forbedre vilkårene for alle interessenter og for miljøet. Selv små tiltag kan spille en stor rolle. Er du nysgerrig og ønsker du at vide mere, så send os endelig en mail på info@consjus.dk